Arbejdsmiljøpolitik i kødindustrien
   
  ALKOHOL  
  Udskriv siden   Spørgsmål til debat  
  Alkoholmisbrug skaber problemer for misbrugeren og den nærmeste familie. Men det er ofte på arbejdspladsen, man først ved, at der er et problem. Det er også her, man har den største mulighed for at hjælpe alkoholikeren ud af sit misbrug. Frygten for at miste arbejdet kan være en mo-tiverende faktor.

En god alkoholpolitik er mere end blot et forbud. Hvis en alkoholpolitik skal have den ønskede effekt, skal den bestå af både regler og tilbud om hjælp.

Regler for alkoholforbrug
• Hvad må man?
• Hvornår og hvem gælder reglerne for?
• Hvilke konsekvenser har overtrædelser?

Hjælp er fastlagte rutiner
• Hvordan tackler virksomheden medarbejdere med alkoholproblemer?
• Stillingtagen til et behandlingsforløb
• Hvem kan og skal gribe ind?

Virksomheden kan med fordel udvælge nøglepersoner, der uddannes til at sikre, at alkoholpolitikken kan føres ud i livet. Ledere er selvskrevne nøglepersoner. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter er også oplagte kandidater, men også andre, der nyder tillid, kan blive gode nøglepersoner. Nøglepersoner skal være gode til at signalere, at alkohol er et problem, man har lov til at tale om.
Det er nøglepersonens ansvar at vise omsorg for de ansatte ved at holde øje med, om nogen mis-trives eller ændrer adfærd på en måde, der kan skyldes problemer med alkohol. Nøglepersonen er den, som tager den første samtale med alkoholmisbrugeren.

Landets kommuner/regioner har alkoholambulatorier, alkoholrådgivning og alkoholenheder. Samtlige kommuners/regioners hjemmesider findes let via www.borger.dk.

Yderligere information findes hos Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk og hos www.hope.dk.