Arbejdsmiljøpolitik i kødindustrien
   
  FRAVÆR  
  Udskriv siden   Spørgsmål til debat  
  Fravær er et stort problem for arbejdspladsen, for samfundet og for den enkelte.

Gennem en aktiv fraværspolitik kan fraværet sænkes betydeligt. Ved personlige samtaler mellem ledere og medarbejdere indkredses årsager og løsninger på problemet findes.
En del fravær skyldes sygdom og kan derfor ikke fjernes. I forbindelse med længerevarende sygdomsforløb skal man overveje muligheden for skånejob eller nedsat arbejdstid m.m.

I den lovpligtige arbejdspladsvurdering skal det vurderes, om der er arbejdsmiljøbelastninger, der kan give sygefravær.

Nogle er fraværende uden at være syge, og nogle er syge uden at være fraværende. En række faktorer påvirker den enkeltes valg mellem at gå på arbejde og blive hjemme.

Ved diskussion af fraværsårsagerne bør man være opmærksom på:

• fysiske og psykiske arbejdsmiljøforhold
• tilknytning til virksomheden og kollegerne
• motivation og engagement
• livsstil og holdninger
• private relationer og netværk

Der har været tradition for, at spørgsmål vedrørende livsstil og private relationer ikke vedkommer virksomheden. Det er vigtigt at inddrage disse spørgsmål i politikudviklingen, og man skal være opmærksom på, at det er følsomme emner.

En velfungerende fraværspolitik skabes gennem grundig og åben dialog og en god information til alle. Det er vigtigt, at alle på virksomheden har viden om hvorfor og hvordan.

Mere viden om emnet finder man hos Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø www.arbejdsmiljoforskning.dk og hos Arbejdstilsynet www.at.dk (pjece om 'Sygefravær og arbejdsmiljø').

Der kan hentes hjælp og inspiration hos organisationerne og hos autoriserede arbejdsmilørådgivere.